Her får du opskriften på Salatbarens egen kyllingetærte, der laves med stykker af stegt kylling, lidt bacon, rucola og peberfrugt. Bages 30 minutter.
Det her er en virkelig lækker opskrift på kyllingetærte der laves helt fra bunden med en god tærtedej.
Kyllingekødet steges mørt på panden, og fordeles i den forbagte tærte sammen med bacon og grøntsager.
Æggemasssen hældes over og en halv time har du en super lækker tærte, som alle vil elske.
Opskriften er beregnet til fire personer, men tærten rækker muligvis også til seks personer. Eller til madpakken dagen efter.
Til denne kyllingetærte skal du bruge:
200 gram hvedemel
110 gram meget koldt smør
2 pasteuriserede æggeblommer
3 spiseskefulde koldt vand
Lidt salt
Fyld i kyllingetærten er
2 stk. kyllingebryst
100 gram bacon i tern
2 røde peberfrugter
1 bundt forårsløg
1 porre
2 håndfulde rucola salat
6 æg
2,5 deciliter piskefløde
1 teskefuld paprika
1 teskefuld tørret oregano
Salt og friskkværnet peber
Sådan tilbereder du Salatbarens kyllingetærte:
- Hvedemel måles af i en skål, og det kolde smør skæres i tern. Smørret kommes i melet, og nu smuldrer du det kolde smør ud i melet.
- Saml derefter tærtedejen med æggeblommer og en smule vand, og tilsæt også et nip salt. Men ælt ikke dejen for voldsomt og længe, den skal blot samles.
- Smør en tærteform med rigeligt smør, og rul tærtedejen. Læg den i formen og sørg for at den er tær hele vejen rundt. Også op langs siderne. Stilles på køl i 30 minutter.
- Forbag så tærten ved 190 grader varmluft, hvor den skal have 10 minutter.
- Kyllingebryst steges cirka fem minutter på hver side i lidt olie på en varm pande, krydres med lidt salt og friskkværnet peber og skæres derefter i små tern. Fordeles i tærtebunden.
- Bacontern ristes let sprøde på panden og kommes ligeledes i tærten.
- Rucola skylles og slynges tør, inden den hakkes groft og kommes over kylling og bacon.
- Forårsløg, porre og peberfrugter strimles fint og fordeles i tærten så det hele ligger jævnt.
- Æg piskes sammen med paprika, oregano, salt og peber, og derefter piskes det sammen med fløden. Fordel æggemassen i tærten.
- Kyllingetærten bages cirka 30 minutter ved 190 grader varmluft.
Se flere artikler her:
Så sundt er det at spise broccoli
Sådan laver du de bedste gammeldags frikadeller
Opskrift på en klassisk og nem tomatsalat
Hvad synes du om denne opskrift?
- Kyllingetærte