Se den nemme opskrift på ovnbagte kartofler, hvor små og halverede kartofler deles i halve, som bages med rosmarin og salt.
Ovnbagte kartofler er utrolig nemme at lave, og med lidt rosmarin ved kartoflerne under turen i ovnen, ja så bliver de helt perfekte.
Jeg synes det er bedst at anvende de små kartofler, og ofte sælges de faktisk som vaskede og klargjorte til brug, hvilken jo blot gør det endnu nemmere at lave kartofler i ovnen.
Samtidig skal kartoflerne ikke skrælles, så de kan næsten ryge direkte i ovnen. Nemmere bliver det ikke.
Ovnkartoflerne her er stegt med rosmarin, men du kan også anvende timian. Eller måske prøve med paprika, som også giver kartoflerne en virkelig god smag.
Opskriften er tilbehør til fire personer.
Til ovnbagte kartofler skal du bruge:
750 gram små kartofler
Olivenolie
Tørret rosmarin
Groft salt
Sådan laver du ovnbagte kartofler:
- De små kartofler vaskes grundigt under den kolde hane, og duppes tørre. Eventuelt i et rent viskestykke. Du behøver ikke skrælle kartoflerne.
- Skær kartoflerne over i halve, og kom dem i en skål.
- Tilsæt lidt olivenolie, men vent med saltet til kartoflerne kommer ud af ovnen. Kom også lidt tørret rosmarin ved kartoflerne, og vend dem godt rundt så smagen fordeles på alle kartoflerne.
- Læg et stykke bagepapir på en bageplade, og fordel kartoflerne jævnt, så de ikke rører ved hinanden.
- Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 40 minutter.
- Tag de færdige kartofler ud af ovnen og anret dem i et fad. Drys med groft salt og servér straks.
Se også disse opskrifter
-> Se hvorfor du skal spise meget mere spidskål
-> Her er opskriften på gammeldags frikadeller på panden
-> Lækker salat med spidskål og quinoa
Hvad synes du om disse kartofler?
- Ovnbagte kartofler