Her er den klassiske opskrift på nemme pølsehorn, der bages af en let bløddej. Dejen er nem at arbejde med, og du får meget luftige pølsehorn.
Pølsehorn er et hit hos både store og små, og her er en virkelig lækker og nem opskrift, hvor pølsehornene laves af en bløddej.
Der er lagt en halv pølse i hvert horn, men du kan også komme lidt ketchup og endda ristede løg i. Det smager faktisk super godt. Selvom man måske lige synes det lyder lidt underligt.
Du kan også lave en lidt sundere udgave ved at udskifte 100 gram hvedemel med fuldkornsmel,
Og så pølsehornene i øvrigt fine at fryse ned. De tøs op ved stuetemperatur – eller blot i madpakken.
Opskriften giver 16 dejlige pølsehorn.
Til pølsehorn anvender du:
3,5 deciliter vand
40 gram gær
1 æg
600 gram hvedemel
45 gram sukker
10 gram salt
75 gram smør
8 pølser
1 æg
3 spiseskefulde mælk
Et lille nip salt
Sesamfrø
Sådan bager du nemme pølsehorn:
- Du skal bruge lunkent vand fra hanen, som kommes i skålen til din røremaskine. Hvis du da ikke laver dejen i hånden. Smuldr gær i og rør den ud.
- Derefter røres et æg i.
- Hvedemel blandes med sukker og salt, og det æltes ind i dejen. Ælt seks minutter ved høj hastighed.
- Smørret blødgøres i mikrobølgeovnen (eller tag det ud af køleskabet i god tid), men det skal ikke smeltes. Tilsæt smørret til dejen, og ælt videre i tre minutter ved en lavere hastighed indtil smørret er helt æltet ind.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm og lad dejen hæve et lunt sted i 20 minutter.
- Tag dejen ud på bordet uden at ælte den. Træk den lang, fold sammen og del dejen i to lige store klumper.
- Hver del rulles ud med en kagerulle til en cirkel med en diameter på 40 centimeter, som igen deles i otte lige store trekanter.
- Læg en halv pølse på yderst på det brede stykke, fold spidserne på hver side op om pølsen og tril sammen til et pølsehorn. Fortsæt på samme måde med de øvrige.
- Stil otte pølsehorn på hver bageplade. Pensl med sammenpisket æg, lidt mælk og salt og drys dem med sesamfrø.
- Overdæk med husholdsningsfilm for at holde på fugten i dejen, og lad dem hæve i 30 minutter.
- Bag pølsehornene i en forvarmet ovn ved 200 grader, hvor de skal have cirka 15 minutter så de bliver flotte og gyldne.
Disse bør du også læse
-> Sådan laver du gammeldags frikadeller med masser af smag
-> Derfor skal du spise meget mere spidskål
Se også opskriften på verdens bedste pølsehorn
Hvad synes du om denne opskrift?
- Pølsehorn